Archive for

DJ Svoger – August listen

Hvis sommeren ikke vil komme til os, må Svogeren bringe sommeren til Jer!

Og det gør vi med en musikalsk cocktail, bestående af både Filur-is, Mojito’s, solskin og hængekøje. Det sker med udgivelsen af vores 10 udvalgte numre til August – en liste som er fyldt til randen af tropisk disco/house. I al beskedenhed en helt igennem uovertruffen samling af iørefaldende og dansabel DJ Svoger musik. Listen indeholder newcomers som Bronx og ColeCo (måske et af årets bedste numre?) samt “gamle” kendinge som Perseus og Jonas Rathsman – sidstnævnte fra broderlandet Sverige, med et endnu u-udgivet track i et eksklusivt DJ Svoger edit.

Spørger I os, så fås det ikke bedre! Så husk at dele med Jeres venner, så endnu flere kan få glæde af Svogerens musikalske landgangsbrød. Lyt (og link) til August listen som mixtape nedenfor:

De individuelle lydspor finder du lige her i kronologisk orden:

Monday Moves

Så starter ugen. Og for mange betyder det afslutningen på sommerferien … Men uanset om det er tilbage i trædemøllen eller om der fortsat er feriestemning, skal I lige have lidt at starte ugen på …

Nummeret “Night Moves” leveres af producer Rocco Raimundo fra Monaco. Efter pladeselskabets udsagn gør hans musik lytterne “hornier than James Brown on an aphrodisiac”. Er det sandt, så husk hvor du har hørt det først!

Hvis I synes at I genkender noget Alexander O’Neal i bunden, er det helt rigtigt. Nummeret er bygget op omkring monster-sjæleren “If you were here tonight” fra 1985, ligesom at flere andre af hans numre indeholder elementer fra Luther Vandross og andre af de “helt store”.

Svogeren er opstemt. Vi håber I bliver det samme. Og husk at dele de gode musik-oplevelser med Jeres venner.

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 30

Her midt i varmen synes Svogeren at I skal forkæles med noget eksklusivt og nyt. Der er tale om nummeret “Don’t Want You Back” som er debut-udspillet fra Lane 8, som har valgt at gå udenom den etablerede plade-industri. I stedet lancerer han sit første single-udspil som gratis download, og nummeret figurerer allerede på en del af de etablerede DJ’s mixtapes. Og så selvfølgelig her!

I kan downloade nummeret fra Lane 8’s Facebook side. Prisen: 1 like!

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 29

Mængden af god musik i denne uge, har været ganske overvældende. Hvilket DJ Svoger’s venner jo kan bekræfte, da vi har delt en stak gode tracks i denne uge, både på her på Bloggen og på vores Facebook væg… Sideløbende har vi bakset med et hav af nye tracks til August mix’et, som vi begge tror bliver vores bedste til dato – og som vi glæder os til, at løfte sløret for d. 1. august.

Dette blev også ugen hvor DJ Svoger trådte skridtet ind i det forjættede DJ land. For da alle de moderne DJ’s har deres egne selvpromo jingler… ja, så skulle DJ Svoger selvfølgelig også have et lille udvalg. Så vores nye jingles er netop blevet indspillet og klar til at blive drysset rundhåndet ud over musikken fremover. Premieren på vores nye jingles bliver i August mix’et, så hold ørerne stive. Herfra skal lyde en stor tak til de dygtige mennesker hos FreeZone Sound Design; Daniel, Bjørn, Shanna og resten af holdet, som har vundet et DJ Svoger Live set til næste fest, som en stor tak for hjælpen;) Tjek dem ud her; www.freezone.dk

Men inden da, så er det jo fredag og dermed tid til fredags hittet, som i denne uge er Lenny Kravitz tracket “Superlove”, der er blevet godt og grundigt remixet af Justin Strauss og Bryan Mette, hvilket der er kommet dette fantastiske Whatever/Whatever Remix ud af… rigtig god weekend!

…og husk løbende at tjekke vores “kladdehæfte” afsnit, øverst i højreside af bloggen, hvor vi ligger mange nye spændende tracks hver uge.

Rogue Vogue Wednesday

Dagens indlæg er et godt eksempel på at der findes masser af godter i DJ Svogers Workshop (øverst i højre side af bloggen). For i dag forfremmer vi Rogue Vogue til forsiden, så endnu flere kan få glæde af dette track.

Rogue Vogue er producer fra Chicago, signet på French Express (hvor ellers), og dagens nummer er seneste udgivelse “When I looked at you”. I vil høre mere til Rogue Vogue i DJ Svogers august liste (som i al beskedenhed bliver helt fænomenal), men indtil da synes vi I skal nyde dette spor …

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 28


Fredagens spor kommer fra den franske DJ og producer Yuksek under titlen “The Edge” – her i en version der er remix’et af Aeroplane. Nummeret er taget fra hans seneste album – “Living on the Edge of Time”, der udkom i Juni. For en konservatorieuddannet pianist er dette et ualmindeligt dansabelt electronica/house nummer. Men ligesom vi kan lide det hos DJ Svoger. Det håber vi også at I kan! God fredag …

DJ Svoger goes poolside

Her på tærskelen til store-afrejsedag for mange, kaster Svogeren lige lidt poolside tracks i Jeres retning. Dette lille bonus-mix egner sig særdeles godt som lydspor til en eftermiddag ved vandet, poolen eller bare terrassen. Noget er ligeså meget sound-design som det er egentlig musik, men ualmindeligt stemningsfuldt ikke desto mindre. Nyd sommeren, hinanden og Svogeren!

Lyt til “DJ Svoger goes poolside – In The Mix” nedenfor og del gerne dette mixtape med dine venner …

DJ Svoger’s lyd af lørdag…

Svogeren bliver nødt til at dele dette fantastiske track, “Since I Don’t Have You”, fra den svenske DJ Jonas Rathsman, også selvom det endnu ikke er udgivet til køb. Så indtil det sker, må du nyde det på SoundCloud eller som her fra YouTube, hvor det er sakset fra Radio 1, da de netop har haft det som track of the week – ha’ en vidunderlig lørdag aften!

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 27

Mens regnen vælter ned over Roskilde, har Svogeren fundet tørvejr og lidt Indernet. Så velkommen til ugens frække fredags track, som i denne uge, formentlig har været et af årets nemmeste valg og lad det være sagt med det samme – det er et track der rammer Svogeren lige i Tropical Euphoria hjertet, som genren kaldes.

Vi har fat i track via vores venner hos French Express, som vi tidligere har spillet tracks fra, så som Persues’ “Seychelles” og Rogue Vogue’s “When I looked at You”, som du i øvrigt med fordel kan pakke Isaac Tichauer’s “Doing What I Got” ind i. Så lur os… dette track bliver en DJ Svoger klassiker og jo, det er Brandy’s “Top of the World” som du hurtigt genkender og som du forhåbentlig nyder lige så meget som Svogeren… rigtig, rigtig god weekend og så er vi musikalsk ved at være klar til lidt solskin.

 

Tweeked tracks til teltet – the sound of classic camping…

Der er intet som genkendelsens glæde, når man først har lynet teltdugen op, oplevet resterne af nattens udskejelser og festen langsomt skal skubbes i gang igen… derfor får du hermed tre remix, fra det klassiske repertoire, som plejer at få folk til at spidse øre og danse med ude i sommerlandet!

Aretha Franklin – “Get it Right” (Big Funk Edit)

Diana Ross – “Boy U Turn Me” (LNTG Edit)

The Gap Band – “Dropped the Bomb” (Champagnefront Intro)

Follow us on Instagram

Enjoy now on Soundcloud.com/djsvoger... Yet another summer-vibe collection out now on Soundcloud.com/djsvoger The latest edition is out! Stream on www.soundcloud.com/djsvoger Check out the latest release of melodic goodness on Soundcloud.com/djsvoger ... #thenaiharn #thenaiharnphuket #schulzbycrowd Enjoy my new set on Soundcloud.com/djsvoger

Categories