Archive for

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 43

Svogeren har håndlunet et track gennem noget tid og flere gange, har det været med i finalen, når månedens ti stærke tracks har skulle udvælges. Men hver gang er det blevet overhalet af en yngre model. Hvilket faktisk er lidt synd, for det er isoleret set et super track, som ovenikøbet passer fantastisk til en dejlig fredag, hvor weekenden skal køres ind med lidt vuggende deep house, cool vokal og selvfølgelig uanede kærlighed fra Svogeren… her er Compuphonic feat. Marques Toliver med “Sunset” i et DJ T. Remix – enjoy;

T Williams – Think Of You (SpectraSoul remix)

Her får I en ualmindeligt funky version af UK DnB musiker T Williams’ kongenummer “Think of you”. Denne version er remix’et af Spectrasoul, og bringer vokalen helt frem, og lægger resten af sporet som ulmende lave frekvenser. Meget funky indeed! NB: Eksklusivt som gratis download.

Midnight Star, Midas Touch – The Movie…

Hvis du også har en svaghed for ældre kitchede disko videoer, er dette unægtelig en sand perle – hvor frisurer, overskæg, jakkesæt og guldmikrofoner går op i en højere enhed;)

…og hvis du vil ha’ et cool remix, kan du hente det her;

 

DJ Svogers Fredag’s track – Uge 42

Her midt i efterårsferien, hvor redaktionen har henlagt sit arbejde til kysten ved det Røde Hav, skal Svogerens venner forkæles med et rigtigt sommernummer, der emmer af vand, sand og sol …

Det leveres af det franske Nu Disco act Cajoline (ikke at forveksle med det franske vaskemiddel af sammen navn), og dette er tilsyneladende deres første egentlige release. Det blev sluppet til fri download på Soundcloud i går og pist væk er det i dag … Der er tale om en frisk brise af et downtempo Nu Disco track, der sender tankerne tilbage til sommerens få varme dage. Nyd dette. Det er SÅ godt …

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 41

Så har fredagen ramt DJ Svoger og vi har crawlet i karbadet – udelukkende for at få den helt rigtige skumfest stemning, Ibiza style… dertil skal man naturligvis bruge et track, der har fyldt dansegulvene denne sommer på ferieøen. Dette falder heldigt sammen med, at ugens track på DJ Svoger, ikke længere kun er forbeholdt de få udvalgte. For nu har Svogeren nemlig også fundet vej til Tensnake’s “Mainline” feat. Syron – selvom tracket først er til salg d. 5. november. Men vi deler straks med vennerne og ønsker alle en fantastisk weekend!!!

…og med lidt mere vokal;

Som en speciel DJ Svoger efterårsferie bonus, medfølger der i denne uge, en lille videosnas vedrørende “Mainline” tracket. Bemærk at klippet indeholder flere ledetråde, så du kan grave lidt dybere omkring Syron… god fornøjelse, for du vil støde på flere gode tracks fra hendes side.

DJ Svoger’s Fredags track – Uge 40

Traditionen tro skal vi have det lidt sjovt på en fredag …

Derfor skruer Svogeren helt op og glemmer tid og sted, når han hører dagens spor som er en en heftig sag med tung basgang, højt tempo og en funky vokal, på kort visit. Det kommer fra de italienske producers og DJ’s Moonwalk. Nummeret huserer p.t. indenfor top 20 på Beatport, så helt skævt er det ikke. Giv det en lytter og skyd weekenden noget så eftertrykkeligt i gang …

DJ Svoger – Oktober listen

Så blev det atter tid til at afsløre Svogerens favoritter til Oktober for alle venner. Månedens liste er spækket med varm, vokal disco/house, og perfekt egnet som opvarmnings-sæt.

Den spænder nemlig fra et lettere chill-out tempo omkring de 110 BPM, med både nyt og gammelt fra Alison Valentine, Mario Basanov m.fl. For siden at slutte i hæsblæsende klub-stemning omkring de 130 BPM med Treasure Fingers i et DJ Svoger edit! For også i denne måned har svogeren editeret et par af sporene, nemlig – udover Treasure Fingers’ “Blowin’ up” – sjældenheden Sizeup’s “Movin real close”. Herudover får I remix-arbejde fra flere af Svogerens favoritter, bl.a. Moon Boots og  Finnebassen. Så der er ingen undskyldning … det er absolut eksklusivt indhold der findes på denne måneds liste.

I kan stream’e listen som mixtape nedenfor:

Som noget helt nyt har Svogeren åbnet for gratis downloads via Soundcloud. Nu kan du altså downloade Svogerens mixtapes og spille dem offline, på dine egne platforme såsom mobilen, din iPod, iPad eller laptop. Klik på “download” nedenfor, for at laste Oktober listen ned.

Vil du høre de enkelte tracks hver for sig, så værs’go:

Follow us on Instagram

Enjoy now on Soundcloud.com/djsvoger... Yet another summer-vibe collection out now on Soundcloud.com/djsvoger The latest edition is out! Stream on www.soundcloud.com/djsvoger Check out the latest release of melodic goodness on Soundcloud.com/djsvoger ... #thenaiharn #thenaiharnphuket #schulzbycrowd Enjoy my new set on Soundcloud.com/djsvoger

Categories